Din rolle som arbejdsgiver

Hele fundamentet for EGU bygger på, at der kan etableres praktikpladser i virksomheder, hvor de unge føler sig velkomne, og at de kan udvikle sig ved at udføre relevante arbejdsopgaver for virksomheden.

Det er ligeledes vigtigt, at elev og virksomhed passer sammen. Derfor kan virksomheden uforpligtende låne eleven i 1-2 uger for der igennem at afprøve om kemi og håndelag er til stede.

Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at der er klare aftaler, og at arbejdsgiveren og kollegaerne er informeret om den unges begrænsninger, så der bliver stillet realistiske krav. Dette forudsætter at forventningerne er afstemte samt et godt samarbejde med EGU vejlederen.